Min generelle praksis er malerier som er inspireret af fortællinger med forskellige temaer, der involverer naturen og ofte menneskets forhold til denne. Da min mor er norsk, er det oplagt, her til min første norske soloudstilling, at gå på genopdagelse i de norske folkeeventyr (Asbjørn og Moe), som har været en vigtig del af mine barndomsfortællinger.

Det er ikke så meget historiernes morale, der fascinerer, som det er hele den fauna og flora der, er en del af fortællingen, talende træer og dyr, rishegn der giver gode råd osv. Nogle af titlerne har også en magisk aura omkring sig, og er nogle jeg har husket gennem alle år. F.eks.:

• Østenfor sol og vestenfor måne

• Soria Moria slottet

Disse titler udstråler mystiske eventyrlige steder, der ligger uendeligt langt væk. Umulige at finde, medmindre man får hjælp af naturen. Heste og de fire vinde blandt andet.

Manndatteren og Kjerringdatteren

Er den klassiske fortælling om den onde versus den gode, ignoranten der overhører naturens gode råd og den indsigtsfulde, der er hjælpsom og følger naturens råd og vejledning.

På et mere overordnet plan er folkeeventyr bygget op på arketyper hvoraf månen og solen er to naturfænomener, der symboliserer henholdsvis mand og kvinde. I nordisk mytologi, som de nordiske folkeeventyr er bygget op omkring, symboliserer natten det maskuline; det er her alle farer, der skal overvindes, lurer: trolde, hekse og naturens vilde sider – heltens domæne. Dagen er den feminine tid på døgnet, hvor klarhed, frugtbarhed, ro og orden hersker.

Noget andet der er interessant, er hvordan man i folkeeventyrene bruger animismen, altså fortællingen om den besjælede natur. Både dyr og planter har en sjæl og kan indgå i en dialog og symbiose med mennesket. Mennesket der til gengæld anser sig selv som noget helt særligt, som noget der står over flora og fauna, kan i fortællingerne ikke klare sig uden naturens hjælp. En del af eventyrene handler netop om dette menneskelige hovmod. Kjerringedatteren, som ikke lytter til naturens gode råd, får ikke sin belønning.

Til sidst er der også et tidsaspekt indbygget i historierne, som er spændende. Tiden flyver afsted, er altid tæt på at udrinde. Nat og dag afløser hinanden i en uendelighed. Søgningen efter den eneste ene haster, ellers får de ikke hinanden. Det taler ind i naturens cyklus. Find din elskede inden det sidste blad er faldet af træet ellers fryser kærligheden til is for evigt.

Det er disse nedslag i folkeeventyret, jeg vil bygge min udstilling op omkring. Ikke bogstaveligt, men med abstrakte fortolkninger i et figurativt univers, med naturen som ”hovedrolleindehaver”.

Jeg synes folkeeventyrene har noget menneskeligt universelt over sig, og taler ind i vor tids tanker om, at mennesket bør indgå i en større symbiose med/ have en større forståelse for naturen."